Beowulf (Bilingual Edition)

Home > Other > Beowulf (Bilingual Edition) > Page 16
Beowulf (Bilingual Edition) Page 16

by Seamus Heaney

him on efn ligeð ealdor-gewinna

  siex-bennum sēoc; sweorde ne meahte

  on ðām āglǣcean ǣnige þinga

  wunde gewyrcean. Wīglāf siteð

  ofer Bīowulfe, byre Wīhstānes,

  eorl ofer ōðrum unlifigendum,

  healdeð hige-mǣðum hēafod-wearde,

  2910

  lēofes ond lāðes. Nū ys lēodum wēn

  orleg-hwīle, syððan underne

  Froncum ond Frȳsum fyll cyninges

  wīde weorðeð. Wæs sīo wrōht scepen

  heard wið Hūgas, syððan Higelāc cwōm

  faran flot-herge on Frēsna land,

  þǣr hyne Hetware hilde genǣgdon,

  elne geēodon mid ofer-mægene,

  þæt se byrn-wiga būgan sceolde,

  fēoll on fēðan; nalles frætwe geaf

  2920

  ealdor dugoðe. Ūs wæs ā syððan

  Merewīoingas milts ungyfeðe.

  “Nē ic te Swēo-ðēode sibbe oððe trēowe

  wihte ne wēne; ac wæs wīde cūð,

  þætte Ongenðīo ealdre besnyðede

  Hæðcen Hrēþling wið Hrefna-wudu,

  þā for onmēdlan ǣrest gesōhton

  Gēata lēode Gūð-Scilfingas.

  Sōna him se frōda fæder Ōhtheres,

  eald ond eges-full ondslyht āgeaf,

  2930

  ābrēot brim-wīsan, brȳd āheorde,

  gomela iō-mēowlan golde berofene,

  Onelan mōdor ond Ōhtheres;

  ond ðā folgode feorh-genīðlan,

  oððæt hī oðēodon earfoðlīce

  in Hrefnes-holt hlāford-lēase.

  Besæt ðā sin-herge sweorda lāfe

  wundum wērge; wēan oft gehēt

  earmre teohhe ondlonge niht,

  cwæð hē on mergenne mēces ecgum

  2940

  gētan wolde, sum’ on galg-trēowum

  fuglum tō gamene. Frōfor eft gelamp

  sārig-mōdum somod ǣr-dæge,

  syððan hīe Hygelāces horn ond bȳman,

  gealdor ongēaton, þā se gōda cōm

  lēoda dugoðe on lāst faran.

  “Wæs sīo swāt-swaðu Swēona ond Gēata,

  wæl-rǣs weora wīde gesȳne,

  hū ðā folc mid him fǣhðe tōwehton.

  Gewāt him ðā se gōda mid his gædelingum,

  2950

  frōd fela-geōmor fæsten sēcean,

  eorl Ongenþīo ufor oncirde;

  hæfde Higelāces hilde gefrūnen,

  wlonces wīg-cræft; wiðres ne truwode,

  þæt hē sǣ-mannum onsacan mihte,

  heaðo-līðendum, hord forstandan,

  bearn ond brȳde; bēah eft þonan

  eald under eorð-weall. Þā wæs ǣht boden

  Swēona lēodum, segn Higelāces

  freoðo-wong þone forð oferēodon,

  2960

  syððan Hrēðlingas tō hagan þrungon.

  Þǣr wearð Ongenðīow ecgum sweorda,

  blonden-fexa on bid wrecen,

  þæt se þēod-cyning ðafian sceolde

  Eafores ānne dōm. Hyne yrringa

  Wulf Wonrēding wǣpne gerǣhte,

  þæt him for swenge swāt ǣdrum sprong

  forð under fexe. Næs hē forht swā ðēh,

  gomela Scilfing, ac forgeald hraðe

  wyrsan wrixle wæl-hlem þone,

  2970

  syððan ðēod-cyning þyder oncirde.

  Ne meahte se snella sunu Wonrēdes

  ealdum ceorle ondslyht giofan,

  ac hē him on hēafde helm ǣr gescer,

  þæt hē blōde fāh būgan sceolde,

  fēoll on foldan; næs hē fǣge þā gīt,

  ac hē hyne gewyrpte, þēah ðe him wund hrine.

  Lēt se hearda Higelāces þegn

  brādne mēce, þā his brōðor læg,

  eald-sweord eotonisc, entiscne helm

  2980

  brecan ofer bord-weal; ðā gebēah cyning,

  folces hyrde, wæs in feorh dropen.

  Đā wǣron monige, þe his mǣg wriðon,

  ricone ārǣrdon, ðā him gerȳmed wearð,

  þæt hīe wæl-stōwe wealdan mōston.

  Þenden rēafode rinc ōðerne,

  nam on Ongenðīo īren-byrnan,

  heard swyrd hilted ond his helm somod;

  hāres hyrste Higelāce bær.

  Hē ðām frætwum fēng ond him fægre gehēt

  2990

  lēana mid lēodum, ond gelǣste swā;

  geald þone gūð-rǣs Gēata dryhten,

  Hrēðles eafora, þā hē tō hām becōm,

  Iofore ond Wulfe mid ofer-māðmum;

  sealde hiora gehwæðrum hund þūsenda

  landes ond locenra bēaga —ne ðorfte him ðā lēan

  oðwītan

  mon on middan-gearde— syððan hīe ðā mǣrða

  geslōgon;

  ond ðā Iofore forgeaf āngan dohtor,

  hām-weorðunge, hyldo tō wedde.

  “Þæt ys sīo fǣhðo ond se fēondscipe,

  3000

  wæl-nīð wera, ðæs ðe ic wēn hafo,

  þē ūs sēceað tō Swēona lēoda,

  syððan hīe gefricgeað frēan ūserne

  ealdor-lēasne, þone ðe ǣr gehēold

  wið hettendum hord ond rīce

  æfter hæleða hryre, hwate Scildingas,

  folc-rēd fremede oððe furður gēn

  eorlscipe efnde.

  Nū is ofost betost,

  þæt wē þēod-cyning þǣr scēawian

  ond þone gebringan, þe ūs bēagas geaf,

  3010

  on ād-fære. Ne scel ānes hwæt

  meltan mid þām mōdigan, ac þǣr is māðma hord,

  gold unrīme, grimme gecēapod;

  ond nū æt sīðestan sylfes fēore

  bēagas gebohte: þā sceall brond fretan,

  ǣlad þeccean, nalles eorl wegan

  māððum tō gemyndum, nē mægð scȳne

  habban on healse hring-weorðunge,

  ac sceal geōmor-mōd, golde berēafod,

  oft, nalles ǣne, elland tredan,

  3020

  nū se here-wīsa hleahtor ālegde,

  gamen ond glēo-drēam. Forðon sceall gār wesan

  monig morgen-ceald mundum bewunden,

  hæfen on handa, nalles hearpan swēg

  wīgend weccean, ac se wonna hrefn

  fūs ofer fǣgum fela reordian,

  earne secgan, hū him æt ǣte spēow,

  þenden hē wið wulf wæl rēafode.”

  Swā se secg hwata secggende wæs

  lāðra spella; hē ne lēag fela

  3030

  wyrda nē worda. Weorod eall ārās,

  ēodon unblīðe under Earna-næs,

  wollen-teāre, wundur scēawian.

  Fundon ðā on sande sāwul-lēasne

  hlim-bed healdan, þone þe him hringas geaf

  ǣrran mǣlum; þā wæs ende-dæg

  gōdum gegongen, þæt se gūð-cyning,

  Wedra þēoden, wundor-dēaðe swealt.

  Ǣr hī þǣr gesēgan syllīcran wiht,

  wyrm on wonge wiðer-ræhtes þǣr,

  3040

  lāðne licgean: wæs se lēg-draca,

  grimlīc gryre-fāh, glēdum beswǣled.

  Sē wæs fīftiges fōt-gemearces

  lang on legere; lyft-wynne hēold

  nihtes hwīlum, nyðer eft gewāt

  dennes nīosian; wæs ðā dēaðe fæst,

  hæfde eorð-scrafa ende genyttod.

  Him big stōdan bunan ond orcas,

  discas lāgon ond dȳre swyrd,

  ōmige, þurhetone, swā hīe wið eorðan fæðm

  3050

  þūsend wintra þǣr eardodon.

  Þonne wæs þæt yrfe ēacen-cræftig,

  iū-monna gold, galdre bewunden,

  þæt ðām hring-sele hrīnan ne mōste

  gumena ǣnig, nefne God sylfa,
/>
  sigora Sōð-cyning, sealde þām ðe hē wolde

  —hē is manna gehyld— hord openian,

  efne swā hwylcum manna, swā him gemet ðūhte.

  Þā wæs gesȳne, þæt se sīð ne ðāh

  þām ðe unrihte inne gehȳdde

  3060

  wrǣte under wealle; weard ǣr ofslōh

  fēara sumne; þā sīo fǣhð gewearð

  gewrecen wrāðlīce. Wundur hwār þonne

  eorl ellen-rōf ende gefēre

  līf-gesceafta, þonne leng ne mæg

  mon mid his māgum medu-seld būan.

  Swā wæs Bīowulfe, þā hē biorges weard

  sōhte, searo-nīðas; seofa ne cūðe

  þurh hwæt his worulde-gedāl weorðan sceolde;

  swā hit oð dōmes dæg dīope benemdon

  3070

  þēodnas mǣre, þā ðæt þǣr dydon,

  þæt se secg wǣre synnum scildig,

  hergum geheaðerod, hell-bendum fæst,

  wommum gewītnad, sē ðone wong strude;

  næs hē gold-hwæte gearwor hæfde

  āgendes ēst ǣr gescēawod.

  Wīglāf maðelode, Wīhstānes sunu:

  “Oft sceall eorl monig ānes willan

  wrǣc ādrēogan, swā ūs geworden is.

  Ne meahton wē gelǣran lēofne þēoden.

  3080

  rīces hyrde rǣd ǣnigne,

  þæt hē ne grētte gold-weard þone,

  lēte hyne licgean þǣr hē longe wæs,

  wīcum wunian oð woruld-ende;

  hēold on hēah-gesceap. Hord ys gescēawod,

  grimme gegongen; wæs þæt gifeðe tō swīð.

  þē ðone þēod-cyning þyder ontyhte.

  Ic wæs þǣr inne ond þæt eall geondseh,

  recedes geatwa, þā mē gerȳmed wæs,

  nealles swǣslīce sīð ālȳfed

  3090

  inn under eorð-weall. Ic on ofoste gefēng

  micle mid mundum mægen-byrðenne

  hord-gestrēona, hider ūt ætbær

  cyninge mīnum: cwico wæs þā gēna,

  wīs ond gewittig. Worn eall gespræc

  gomol on gehðo ond ēowic grētan hēt,

  bæd þæt gē geworhton æfter wines dǣdum

  in bǣl-stede beorh þone hēan,

  micelne ond mǣrne, swā hē manna wæs

  wīgend weorð-fullost wīde geond eorðan,

  3100

  þenden hē burh-welan brūcan mōste.

  Uton nū efstan ōðre sīðe

  sēon ond sēcean searo-gimma geþræc,

  wundur under wealle; ic ēow wīsige,

  þæt gē genōge nēon scēawiað

  bēagas ond brād gold. Sīe sīo bǣr gearo,

  ǣdre geæfned, þonne wē ūt cymen,

  ond þonne geferian frēan ūserne,

  lēofne mannan, þǣr hē longe sceal

  on ðæs Waldendes wǣre geþolian.”

  3110

  Hēt ðā gebēodan byre Wīhstānes,

  hæle hilde-dīor, hæleða monegum,

  bold-āgendra, þæt hīe bǣl-wudu

  feorran feredon, folc-āgende,

  gōdum tōgēnes: “Nū sceal glēd fretan,

  —weaxan wonna lēg— wigena strengel,

  þone ðe oft gebād īsern-scūre,

  þonne strǣla storm strengum gebǣded

  scōc ofer scild-weall, sceft nytte hēold,

  fæðer-gearwum fūs, flāne fullēode.”

  3120

  Hūru se snotra sunu Wīhstānes

  ācīgde of corðre cyniges þegnas,

  syfone ætsomne, þā sēlestan,

  ēode eahta sum under inwit-hrōf

  hilde-rinca; sum on handa bær

  ǣled-lēoman, sē ðe on orde gēong.

  Næs ðā on hlytme, hwā þæt hord strude,

  syððan orwearde, ǣnigne dǣl,

  secgas gesēgon on sele wunian,

  lǣne licgan; lȳt ǣnig mearn,

  3130

  þæt hī ofostlīce ūt geferedon

  dȳre māðmas; dracan ēc scufun,

  wyrm ofer weall-clif, lēton wēg niman,

  flōd fæðmian frætwa hyrde.

  Þā wæs wunden gold on wǣn hladen,

  ǣghwæs unrīm, æþelingc boren,

 

‹ Prev